Print

Tilbud til borgere med demens og deres pårørende

Med henblik på at støtte, hjælpe og rådgive tilbydes gratis undervisning til pårørende og/eller bekendte, der er i berøring med mennesker med demens.

Når en person får en demenssygdom, får familien på længere sigt et nyt familiemedlem. Dette vilkår er man som familie nødsaget til at indrette og indstille sig på.  
At være pårørende og omsorgsgiver til en person med demenssygdom kræver viden og ofte nye færdigheder og samlivsformer.

Information om fremtidige arrangementer vil løbende blive lagt ind på denne side.

 

Demensfællesskabet Østjylland har en række gode aktiviteter

Demensfællesskabet Østjylland er et åbent tilbud for mennesker med en demenssygdom og deres pårørende.
Her har du mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og få rådgivning og støtte til at håndtere hverdagen med demens.
De forskellige aktiviteter og arrangementer er åben for mennesker med demens 
og deres familiepårørende og venner i både: 

Aarhus, SyddjursFavrskov og Odder Kommune.

Du er velkommen til at deltage i alle aktiviteter i alle kommuner.  
Projektet er støttet af SATS- puljemidler og samarbejder med Alzheimerforeningen.

Der er fællespisning, dans, gåture samt meget andet godt på programmet når Demensfællesskabet Østjylland byder ind til aktiviteter.

Se hjemmesiden for oplysninger om kommende aktiviteter: https://demensfællesskabet-østjylland.dk/

Demensfællesskabet Østjylland er også på Facebook https://www.facebook.com/Demensfællesskabet-Østjylland-160353147978321/ hvor du også kan læse om alle de spændende tiltag der er rundt omkring.

Demensteamet

Skolevej 19
8544 Mørke   

 

Demenskoordinator Birthe Moe
Telefon: 8753 5685
bmo@syddjurs.dk

Demenskonsulent Susanne W. Juul Nielsen
Telefon: 8753 5864
swn@syddjurs.dk

Demenskonsulent Lene Raaby Andersen
Telefon: 8753 5865
lran@syddjurs.dk

Psykolog
Karoline Myrvang Breuner
Telefon 5114 2362
kmbr@syddjurs.dk