Print

Forandringer hos kvinden

Regelmæssig seksuel aktivitet kan formodentlig mindske de fysiske forandringer. Som det gælder på andre områder i livet, så holder man sig bedst i form ved at være aktiv: "Use it or Loose it"

Nedsat lubrikation (vådhed i skeden) er en af de mest almindelige forandringer hos kvinden. Ligeledes bliver slimhinderne i skeden tyndere og mere skrøbelige, ligesom elasticiteten i skeden mindskes efter overgangsalderen. Dette betyder, at hun lettere får rifter og smerter ved samleje.

Det tager længere tid, at opnå orgasme og muskelsammentrækningerne under orgasmen aftager i styrke, hvilket dog ikke er det samme som den psykologiske oplevelse af orgasmen bliver ringere. Mange kvinder oplever deres orgasmer uændret i forhold til deres unge år, og nogle oplever den endda stærkere.

Nogle af disse gener kan afhjælpes med fx. østrogen behandling med creme eller piller, en god glide creme, knibeøvelser samt en vibrator til at øge blodcirkulationen.